En udfordring

Jeg kommer ind i klassevaerelset i 1.g. De 15 elever, der er moedt op til dagens engelsktimer moeder mig med et smil og “Goodmorning miss Anna”. For her er jeg “miss” paa trods af min ihaerdige indsats for at udelade dette. Vi smaasnakker til laereren kommer og alle vender tilbage til deres pladser. Larmen fra borde og stole, der skraber mod det haarde betongulv, overdoever for en kort stund deres snak. Jeg sukker indvendigt over stolene, der vil passe bedre til en 7-aarig end en 17-aarig salvadoransk dreng. Paa hans ben hviler det tilhoererne bord, da ogsaa dette er for lille og ikke naar gulvet.

Timen starter. Endnu et suk.  I et hjoerne staar3 af drengene boejet over det samme bord og skriver ihaerdigt af fra en fjerdes papir. Vi kommer langt om laenge i gang, der er nu gaaet 5 min af den sparsomme tid. Laereren begynder at skrive paa tavlen. I haanden har hun bogen fra ministeriet, som hun foelger til punkt og prikke, hvilket ogsaa inkluderer det utal af stavefejl den indeholder. Eleverne skriver flittigt efter, for skolen har ikke raad til boeger og der er nu gaaet endnu 15 min, inden vi kan komme i gang med oplaesningen. Jeg sukker igen. Vi kaemper os igennem teksten med alle dens th og s lyde, der er saa godt som umulige for dem at udtale. Vi haster videre til den del, hvor de skal oversaette de ord, som de ikke kender. Og det er her “miss Anna” er en hyppig brugt saetning, for hvis der er noget mine soede elever helst vil undgaa, saa er det at bruge ordbogen. Pludselig ringer klokken, vi er kun halvt faerdige men de 45 min er allerede flojet afsted og hvad naaede de egentlig at faa laert?

Dette er en af mine typiske timer – naar de altsaa ikke er aflyst i tide og utide. Jeg maa sige det er en udfordring at undervise en klasse uden boeger, med kun 45 min. til raadighed af gangen, daarligt undervisningsmiljoe, for lidt tid til at oeve udtale og ordforraad med den enkelte, en laerer der moeder uforberedt op, hvor der altid mangler 4 elever (det regner, henter koer, hjaelper i huset osv.), boeger fyldt med stavefejl (udgivet af ministeriet), mindst 5 elever, der sidder og kopier naboens tekst og ikke mindst mit store dilemma: manglende tid til ekstra hjaelp til de to ordblinde paa bagerste raekke… Dette er blot en raekke af de udfordringer jeg har moedt i mit arbejde paa skolen og det har taget sin tid at acceptere, at det ikke er alt jeg kan goere noget ved. Men en ting er sikkert – vi har det sjovt og saa laenge smilet er med, kan det ikke gaa helt galt!