Alt i tilvaerelsen har sin tid

At vente. Paa solens skygger. Paa den forfriskende regn. Paa eleverne. Laereren. Paa pick-up’en. Bussen. Motorcyklen. Paa vand. cafè listo (klar). Paa at blive sulten. Paa stroem. Paa aftaler. Paa moeder. Deltagere. Nye moeder. Flere deltagere. Mere venten. At vente.

Hvad er det saa vi laver i El Salvador, naar vi venter? Jo, vi slapper af, taenker, keder os lidt, moeder nye mennesker, small-talker, faar nye venner. Vi oplever noget, naar vi venter.  Sjaeldent er det kedeligt at vente , for som en naturlighed begynder folk at tale til os. Isaer naar vi venter alene. For saadan goer man i El Salvador. Man bruger tiden. Folk taler med hinanden. Skaber nye relationer. Small-talker og viser interesse i sine medmennesker.
Hvor mange nye mennesker har I snakket med i loebet af den sidste uge? Ved bussen, foetex-koen, i banken, paa gaden.
Jeg har moedt mindst 5 nye mennesker mens jeg ventede og talt med utallige som jeg har set en enkel gang foer. Mennesker, som nu foeler at de kender mig. At vente og at moede.

Jeg har fundet et citat fra biblen, der maa passe ganske godt til den maade, folk lever deres liv paa her i El Salvador og Mellemamerika.

Alt i tilvaerelsen har sin tid:
Tid til at nedbryde og tid til at opbygge;
tid til at graede og tid til at le;
tid til at soerge og tid til at danse;
tid til at sprede sten og tid til at sam le dem.

Jeg har nu efter 3 uger langt ude paa landet erfaret, at der er en tid til at moede nye mennesker. En tid til at vaere alene. En tid til at sove. En tid til at vaere vaagen og klar. En tid til at snakke, og en tid til at taenke.
For som vi siger i El Salvador, “tenemos el tiempo de todo el mundo” – Vi har al tid i hele verden!

Hvad er det egentlig vi har saa travlt med at naa? Hvad er maalet?