To verdner
august 25, 2009
Bambuspaele, sort plastiv, snor, bliktag, skrald, slum, fattigdom. Fortov, velklippede buske, hoeje mure med glasskaar, pigtraad, kameraer, vagter, enorme villaer, rigdom.
To verdner i samme sanfund, der aldrig vil moedes. To verdner, de lever i samme by og aldrig vil se hinanden. To verdner hvis liv er absurd langt fra hinanden. Bandekrig og tryghedsnarkomani. Arbejdsloeshed og arbejde. Sulten og maet. Fattig og rig.
Jeg har for foerste gang i mit liv oplevet reel fattigdom og absurd rigdom – paa en og samme dag. Jeg har for foerste gang i mit liv koert forbi et omraade, hvor det var for farligt at stoppe og stige ud af bilen. Hvor folk, illegalt, har besat et stykke jord i kampen for rettigheden til at eje deres egen jord. Hvor de bor i hytter af bambus og sort plastic. Hvor det flyder med skrald og der ingen kloaker findes. Hvor de nu har boet i 5 aar – stadig uden at blive hoert. Jeg har ikke vaeret i den indre bys fattigste kvarter, fordi vi ikke havde politieskorte og borgmesteren ikke engang sel kan koere derind uden den regerende bandes tilladelse. Men jeg har set politiet, der lige er ankommet til gerningsstedet for den drabte unge mand, der stadig ligger i vejkanten. Offer for bandekriminalitet og ikke aeldre end jeg. Muligvis den sidste i dag – statestikken taeller 12 daglige mord.
Jeg har oplevet den absurde rigdom. Hvor SuperMals ligger klods op af hinanden. Hvor kun den rigeste del af befolkningen kommer, dvs. mineoriteten. Hvor husene i de naest-rigeste kvarterer er mindst lige saa store som paa Strandvejen. Hvor flere meter hoeje mure med pigtraad og glasskaar paa toppen, holder manden inde og fjenden ude. Hvor vagterne emd store gevaerer staar for hver 20. meter gade – fjenden skulle noedigt traenge ind. Jeg har ikke vaeret i de rigeste zoner – lukkede for omverdnen og omringet af hoeje mure. Vi ikke havde de rette kontakter.
Jeg har oplevet to verdner i San Salvador, der aldrig vil moedes. To verdner, to liv, to skaebner, der er saa langt fra hinanden, at de ikke kender til den andens eksistens. To verdner, der ikke bor laengere end 5 km fra hinanden. To verdner…
august 30, 2009 at 7:43 pm
Anne, du skriver smukt om noget så grueligt og tankevækkende.
Det må være hårdt at se på, uden at kunne gøre mere end du allerede gør!
tak for god læsning og godt perspektiv, pas på dig selv
jeg savner dig.
kys
Aja
september 28, 2009 at 1:24 am
[...] Læs indlægget på Annes Blog. [...]