For 5$…

Kan jeg tage bussen frem og tilbage mellem denne by og hovedstaden 5 gange. Kan jeg koebe 1,5 klipklap. Vaere paa nettet og skrive til jer i 6 timer. Koebe 5 poser noedder af drengen paa gaden. Kan jeg ikke engang koebe en voksen levende hoene. Kan jeg koebe enpaen porsion aebler paa markedet. Kan jeg ikke engang koebe en voksen levende hoene.  Har nogle salvadoranske foraeldre arbejdet en hel dag. Skal andre salvadoranske, enlige moedre forsoerge 4 boern. For 5$…

Fattigdom. Hvornaar er man fattig? Hvad definerer fattigdom? Hvordan bekaempes fattigdom? Hvor skal vi starte? Hvis skyld er det?

Hvis jeg havde svaret paa alle disse spoergsmaal tror jeg aelig talt, at jeg ville blive meget populaer. Men saadan er det desvaerre bare ikke! Jeg taenker stadig meget over,  hvordan jeg skal forholde mig naar/hvis, jeg bliver spurgt om jeg ikke vil hjaelpe min familie eller en af mine elever – oekonomisk. Og nej, det er ikke en holdbar loesning bare at betale, for hvad naar pegene er brugt op? Men der er ogsaa det, der hedder medmenneskelighed og medfoelelse. Jeg kan ikke fortaelle jer svaeret endnu, ikke foer jeg har staaet i situationen! For vi har det godt i Danmark og det glemmer vi tit at vaerdsaette! Jeg har oplevet mennesker i smaa landsbyer fortaelle historier til hver en ting de ejer, hvert et trae! De vaerdsaetter, trods mangel paa penge og materielle goder, det de har. Vi har mulighederne for at aendre vores liv, hvilket ikke er en selvfoelge her i El Salvador!

Og dette kan jeg helt sikkert fortaelle mere om efter i morgen, hvor vi skal til San Salvador (hoedstaden) og baade se de riges kvarter, men helt sikkert ogsaa ud i slummet…