Lyde…

Jeg har taenkt meget over, hvad jeg helst vil skrive om i mit foerste rigtige indlaeg her fra. Jeg kunne sagtens fortaelle om den lange og haerde flyvetur, den gode mad, varmen, de fantastiske og i moedekommede mennesker jeg har moedt og alt det jeg allerede nu har oplevet, men denne gang bliver det om mine foerste dage, maaske naermere naetter med lyde her paa platformen.

Det bliver moerkt omkring kl 18 og allerede her begynder en masse nye, men ogsaa kendte lyde. Graeshopper, chikader, firben, hunde og katte. Jeg ligger i min seng, traet og udmattet efter en oplevelsesrig dag og klar til at sove. Men det er har det for alvor gaar loes! Alle dyrne giver den lige en sidste tand ekstra og isaer hunkatten i loebetid, der meget passende har valgt at indtage en plads paa vores tag om natte, for derefter at sidde i timevis og skrige paa en mage (og her er der tale om skrig som naar et barn bliver slaet..) Sov godt Anne. Morgenen byder paa hanegalskor fra omkrig 05.30 og nogle timer frem, saa godmorgen igen, men her kan det godt lade sig goere at sove videre. Paa trods af alle lydende, der holder mig vaagen, saa holder jeg ogsaa allerede af dem. Der er noget at lytte til, naar tankerne alligevel farer afsted, naar hovedet er godt placeret paa hovedpuden.

De foerste billeder er fra en gaatur med en af vores kontaktpersoner Luís, og billederne med bjerget og den blaa himmel er fra vores tur i dag, hvor vi var oppe paa selv samme bjerg, hvor ogsaa guerillakrigerne fra borgerkrigen kaempede. Adiós amigos y hasta luego.